Tilbage

Samtale om CISUs nye strategi: Fremtidens partnerskaber

Netværk og erfaringsudveksling - Arrangementsnummer 1061

Målgruppe

Alle medlemsorganisationer i CISU

Indhold

Fremtidens partnerskaber I CISU fremhæves ofte vores partnerskaber som en bærende værdi – men er den måde vi praktiserer partnerskab på faktisk tilpasset tidens tendenser og krav fra partnere?

Kloden rundt ser vi civilsamfundet tage initiativer og være en vigtig aktør i alt fra at skabe sammenhold, stå i frontlinjen under og efter katastrofer, protestere og holde magthaverne i ørerne.

Civilsamfund lokalt er stadig mere på banen i deres egen ret – og har i den sammenhæng også problematiseret, hvordan det internationale bistandssystem fungerer. Det har ført til en mere højlydt diskussion, hvor lokale partnere efterspørger ’shifting the power’ og mere ’localisation’.

Dette er en diskussion, som i CISU og for alle medlemsorganisationer af CISU bør mane til et eftersyn af vores egen måde at tænke partnerskab på. Hvilke roller udspilles i partnerskabet i dag, og er det tid til, at rollerne ændres, justeres eller byttes?

Gæster

Vi er så heldige, at Charles Vandyck fra West Africa Civil Society Institute (WACSI) vil være med til at indlede vores samtale om fremtidens partnerskaber. Charles byder ind med stærke perspektiver fra Shifting the Power bevægelsen. Der vil være god mulighed for at stille spørgsmål til Charles.

Formål

Vi forventer ikke at stå med noget facit efter dette temamøde, men ønsker en åben fælles samtale, som kan give perspektiver ind i formuleringen af CISUs nye strategi 2022-25. 

Dette online temamøde er en del af en række arrangementer i efteråret, som skal give inspiration og inputs til udviklingen af CISUs nye strategi 2022-25. Læs mere her.

Baggrundsmateriale

Inden temamødet opfordrer vi alle deltagere til at lytte til ottende afsnit i podcast-serien 'The Partos Future Exploration', hvor Charles Vandyck fra WACSI fortæller om 'Shifting the power' og vigtigheden af mere lokalt lederskab. Du finder hele serien her og kan lytte til det ottende afsnit her.


Temamødet er online, og det er gratis at deltage. Tilmeldte vil modtage et Zoom-link et par dage inden.

Fremtidens Partnerskaber vil også være et tema på CISUs højskoleweekend den 12.-14.november, læs mere her og tilmeld dig her

Tilmeld til arrangement

Vælg afholdesestidspunkt

Gå til kurv