2f7f78dc-fa62-45d0-a12b-bc5b958d2445
Tilbage

Introduktion til CISU

Planlægning og styring af indsatser - Arrangementsnummer 1098

Målgruppe

Mødet er for nye medlemsorganisationer i CISU eller organisationer, som overvejer at blive medlem af CISU. Det vil også være relevant for nye frivillige eller ansatte i CISUs medlemsorganisationer. Eller for medlemsorganisationer som ønsker at blive opdateret på både gamle og nye fordele i medlemskabet og CISUs nuværende puljer og retningslinjer..

Læringsmål

På dette fyraftensmøde kan man få et indblik i de medlemsfordele, der er i CISU. Vi giver også et overblik over, hvilke puljer man kan søge hos CISU, og hvilke der er er relevante for netop din organisation og jeres indsatser.


Medlemsfordele:

Denne del vil først handle om adgangen til kurser og rådgivning. Hvordan får man overblik over, hvilke kurser, der er relevante for den situation jeres organisation er i? Hvad kan man få rådgivning om?

Vi vil også give et indblik i mulighed for at deltage i forskellige netværk, og at man igennem CISU kan få mulighed for at opnå en større synlighed; fx på Folkemødet på Bornholm. Med et medlemskab hos CISU giver man også mere styrke til den interesse-varetagelse, CISU laver for medlemsorganisationerne i forhold til beslutningstagere. Vi vil give et par eksempler på, hvordan det foregår.

Derudover er der adgang til en række fordele, som gratis adgang til fonde.dk, adgang til to portaler ved Altinget (Civilsamfund og Udvikling), man kan blive en del af Nyhedsplatformen på MyNewsDesk og få et medlemskab i Kooperationen til nedsat pris. Vi vil kort introducere til disse fordele og forklare, hvordan man får glæde af det.


CISUs puljer:

Denne del giver en grundviden om CISUs puljer og støttemuligheder og et overblik over til hvilke typer partnerskaber, indsatser og aktiviteter, der typisk gives støtte til.

Vi vil komme rundt om:

  • Civilsamfundspuljen.
  • Den Danske Nødhjælpspulje (DERF)
  • Oplysningspuljen
  • Den nye Oplysnings- og Engagementspulje (såfremt CISU vinder udbuddet - vides i januar 2022)

Fyraftensmødet vil være interaktivt i den forstand, at vi tager højde for jeres interesser og zoomer ind på de områder, I kommer for at blive klogere på.


Baggrundsmateriale

Læs mere om CISUs medlemsfordele på: cisu.dk/medlemsfordele

Læs mere om CISUs puljer på: cisu.dk/puljer




Foto øverst: Pernille Bærendtsen

Tilmeld til arrangement

Vælg afholdesestidspunkt

47 plads(er) tilbage. Webinar (M) - Online Kursusansvarlig: Anders Reimers Larsen Pris for ikke medlemmer: Gratis Pris for medlemmer: Gratis
16 plads(er) tilbage. CISU - Aarhus Kursusansvarlig: Anders Reimers Larsen Pris for ikke medlemmer: 1,- DKK Pris for medlemmer: 50,- DKK
30 plads(er) tilbage. Vartov (G) - København Kursusansvarlig: Anders Reimers Larsen Pris for ikke medlemmer: 1,- DKK Pris for medlemmer: 50,- DKK
Gå til kurv